First Aid Kit – Nyt album ”Ruins” ude i dag

19Januar

De svenske søstre, der er aktuelle med singlen ”Fireworks”, udgiver albummet ”Ruins” i dag d. 19 januar. Duoen giver koncert i et udsolgt Store VEGA d. 11. marts, og til sommer vender de retur for at gæste årets Roskilde Festival.

Albummet ”Ruins” kommer som efterfølger til udgivelsen af albummet ”Stay Gold” i 2014. ”Ruins” er produceret af Tucker Martine, hvor duoen har arbejdet tæt sammen med bl.a. REM’s Peter Buck. Albummet indeholder singlen ”Fireworks”, som de svenske søstre udtaler følgende om: ”Det er en sang, som vi putter mange følelser i. Vi elsker det musikalske arrangement, som vi gav det med vores producer Tucker Martine, hvor vi fandt inspiration fra klassiske 50’er ballader og mixede det med Twin Peaks-guitarer og synths. Det er en sang omkring de idealer, du sætter for dig selv i livet, og hvordan de kan bryde dig ned og efterlade dig alene til sidst”.

De to søstre er klar til at optræde på Coachella i april og til sommer indtager de årets Roskilde Festival, hvor publikum bliver introduceret for det nye album. Den svenske duo, der tilsammen udgør First Aid Kit, kommer dog allerede til Danmark i foråret, når de gæster et fuldkommen udsolgt Store VEGA til en koncert d. 11. marts.

RUINS TRACKLISTING:
1. Rebel Heart
2. It’s a Shame
3. Fireworks
4. Postcard
5. To Live a Life
6. My Wild Sweet Love
7. Distant Star
8. Ruins
9. Hem of Her Dress
10. Nothing Has to Be True



Flere Nyheder