Marcus Gordon flyver over Byen

15Maj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byen er debutsinglen fra den 19årige talentfulde R&B sanger Marcus Gordon – som med sin tidligere streetsingle Genudsendt banede vejen frem for sig selv og placerede sig solidt på den danske urbane scene.

Marcus Gordon bibringer med sin nye single, Byen, sit bud på hvordan den dansksprogede R&B kan lyde. Med sine flydende og progressive produktioner bakket op af en historiefortællende og dragende vokal, forsøger Marcus Gordon at renovere den dansksprogede musik. Samtidig værner han om musikhistorien, der i forvejen er et fantastisk fundament for ny musik.

”Jeg ser mig selv som en del af den nye generation af dansk musik. Jeg vil mere end noget andet, gerne være med til at udvikle den dansksprogede musik og teste grænserne af for hvad den kan. Jeg mener, at den har brug for en mindre renovering i både sin lyd, men også i attitude og måden man leger med de forskellige genre på. Jeg vil ikke forsøge at revolutionere den men derimod være med til, at bygge videre på det fantastiske fundament der er dansk musik.”

Om sin nye single, Byen, siger Marcus Gordon selv;
Byen er på mange måder en chancesang. En fortælling om hvordan mine følelser var omkring mit sceneskift fra Kerteminde til København, og den chance jeg tog, da jeg valgte at forfølge musikken 100 %. I C stykket synger jeg;”

”Jeg har intet at miste
intet at tabe
Og jeg går hele vejen
Alt kan gå galt”

”Det er der, der bliver givet slip, jeg lader facaderne, bekymringerne og paraderne falde og bare gør det. Tracket bunder hovedsageligt i, at jeg ikke kunne finde ud af med mig selv, om jeg skulle blive hvor jeg var, eller om jeg skulle begive mig ud på dybt vand, hvor jeg kunne forfølge mine drømme. På det tidspunkt vidste jeg egentlig ikke om det ville lykkedes, jeg vidste bare, at hvis jeg ikke tog chancen nu, så ville det tynge mig så meget, at jeg ville gå til grunde i ligegyldighed.”

”Jeg lukker mine øjne
Og jeg åbner mine tanker
Holder jeg dem inde
Bliver mit hoved til mit anker”

Udover at have fokus på sin egen musik producerer Marcus også for andre. Det er en form for drivkraft der hele tiden får ham til at skulle tænke i nye baner og udfordre sin egen musikalitet igennem andres perspektiv;

”Når jeg skal producere for andre, tvinger jeg mig selv til hele tiden at tænke nye tanker og afsøge nye kroge af min og andres musikalitet. Det gør at jeg har en unik mulighed for hele tiden at udvikle mig. Det er lidt den her type af innovativ tilgang til musik, jeg mener er nødvendig for at holde sig selv relevant. Det at producere og samarbejde med andre artister er derfor også med til at gøre mig bedre, da jeg både får nye ideer men også får indblik i andres musikverden.”

Hør Byen via nedenstående link:



Flere Nyheder