Ukendt dansk band hitter i udlandet

13Marts

Det fremadstormende danske indie-folk band In Lonely Majesty har udgivet deres første single ”Sing in the Dark”, og har opnået stor interesse i udlandet.
Singlen er produceret af Søren Balsner fra Carpark North, som bandet netop nu er på danmarksturné med.

“Vi er overvældede over den positive modtagelse Sing in the Dark har fået verden over. Nummeret har en drømmende lyd og handler om at finde lys i mørket.” – Lasse Helboe, forsanger.
Det hidtil ukendte danske band fra Skanderborg har gjort sig meget positivt bemærket ude i den store verden. En placering af bandets første single ”Sing in the Dark” i en international Pepsi reklame har skabt opmærksomhed i udlandet. Det har blandt kastet en førsteplads på den Egyptiske iTunes hitliste af sig, samt hundredetusindvis af streams.

Balancerende på grænsen mellem klassisk folk og indie-rock finder du In Lonely Majesty. Bandet formår at kombinere det bedste fra de to verdener, ved at krydre grundidéerne fra den irske folkemusik med mere dybfølte rockmelodier. Dette smeltes sammen til en unik indiefolk-lyd med et stort internationalt potentiale. Til ”Sing in the dark” er der produceret en video der tager seeren med ind I In Lonely Majestys lyriske univers, fortalt igennem varme og malende billeder.

In Lonely Majesty lige nu på danmarksturné, hvor de kan opleves som support for Carpark North. Foruden opvarmningen for Carpark North i marts, kommer In Lonely Majesty til at besøge en række af dette års festivaler. Blandt andet er bandet blevet offentliggjort til dette års SMUKfest.



Flere Nyheder