DAVID44 – Stay

24Februar

DAVID44 er i dag tilbage med sin 3. single Stay, som er en melodiøs fortælling om dybfølt kærlighed fortalt igennem electro-poppens univers.

Som på de tidligere singler Talk og Run, bliver David endnu en gang med Stay slynget ud på en følelsesmæssig rejse i tid og rum. Konfrontationen med de eksistentielle menneskelige dilemmaer og de lidenskabelige følelser følger sangskriveren i en intens rejse fra Reykjavik til Tokyo.

Om tracket siger DAVID44;
”Stay handler om at have fundet den rigtige, ægte kærlighed. Det er en fortælling om, hvordan der ud af noget så stærkt kan opstå en form for desperation – en desperation der udspringer af, at man kæmper for at holde fast”.

Stay skildrer den udvikling, som foregår inde i en person, der har fundet dét, som er værd at kæmpe for. Hvor Run var en fortælling om at turde løbe fra begrænsninger og begive sig ud i det ukendte, er Stay en beretning om at få den nye, rene kærlighed til at blive en fast del af ens liv.

Med udgivelsen følger en imponerende musikvideo – skudt i Tokyo – der indvier seeren i DAVID44’s fængslende univers.

DAVID44 er med sine to tidligere singler kommet godt fra start. Talk gik #1 på Spotify Islands virale chart, og både Talk og Run blev add’et på playlists i DK, NO, SE, IS og BE.

Slutteligt kan det nævnes, at DAVID44 lige er blevet annonceret til årets Spot Festival.



Flere Nyheder